Se billederne: IBC-elever spillede sig til rekordoverskud

Handelsgymnasiet på IBC i Kolding kæmper i øjeblikket om finalepladserne i en landsdækkende økonomidyst. Her handler det om, at skabe det største overskud i en fiktiv virksomhed.

Og netop fire 3. års-elever fra studieretningen Økonomi og Ledelse på IBC, Anders Kirkely, Martin Jacobsen, Claus Koch og Michael Trillingsgaard præsterede i løbet af ni spillerunder et overskud på knap 2,3 millioner kroner.

Det er indtil videre årets elevrekord i spillet, som knap halvdelen af de deltagende skoler har spillet indtil videre. Det skriver IBC i en pressemeddelelse.

Efterlysning: Sort Skoda Octavia pressede lastbil i grøften

Den 8. november er der finale i København, og det flotte resultat er indtil videre ensbetydende med en finaleplads til IBC i Kolding.

Det er Keld Nørgaard fra firmaet Welcome Management, der har udviklet spillet specielt for medarbejdere i danske virksomheder, der ikke har ledelsesfunktioner.

Dette års spil handler om salg af iPod-højttalere, det handler om at præstere det bedste overskud ud fra de bedste strategier med fokus på tilrettelæggelsen af produktionen, markedsføringen, produktpris og salget. Indlagt i spillet er en økonomisk krise, som eleverne skal agere i forhold til.

Da Keld Nørgaard afviklede spillet på IBC i Kolding i sidste uge var han meget positivt overrasket over, hvor godt alle hold klarede sig. Alle leverede resultater på et højt niveau og klarede sig fri af krisen.

Det er underviser Poul Erik Buchhave, der sammen med Keld Nørgaard hvert år afvikler spillet over en enkelt dag, og de har begge kunnet konstatere, at der specielt var én gruppe, der skilte sig ud med det højeste overskud i hver spillerunde.

Læs også: IBC-elever i skarp økonomidyst

Det var dagens vindergruppe, der fra starten lagde sig i spidsen ud fra en relativ simpel erhvervsstrategi, der handlede om en lav produktpris, lave produktionsomkostninger og stor satsning på marketing og reklame.

De fire elever Anders Kirkely, Martin Jacobsen, Claus Koch og Michael Trillingsgaard fik stor ros for, at de som det eneste hold havde holdt fast i deres strategi og kun løbende havde justeret økonomien undervejs, hvilket sendte dem i mål med rekordoverskuddet på de godt 2,2 millioner kroner.

Det er sjette år, at IBC Kolding deltager i konkurrencen.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip