Se video: Eksplosion på fabrik ødelægger op mod 75 hjem

Desuden er der endnu ikke overblik over antallet af savnede i de ødelagte og brændende bygninger.

Eksplosionen, som fandt sted omkring klokken 20 lokal tid, var så kraftig, at det amerikanske geologiske overvågningsinstitut, USGS, kunne måle den til 2,1 på richterskalaen.

Brandfolk arbejder fortsat med at få ilden under kontrol på fabrikken i den lille by West omkring 130 kilometer syd for Dallas.

En talsmand for redningsmyndighederne, der arbejder på stedet, hold er kort pressemøde klokken syv dansk tid. Her oplyste han, at der indtil videre er bragt 133 personer til hospitalet, 50-75 huse herunder et plejehjem er ødelagt og et område på 8-10 boligblokke i nærheden af fabrikken er blevet evakueret.

Der skal nu foretages en hus-til-hus eftersøgning for flere tilskadekomne i de ødelagte huse. Tabstallet kan derfor stige, men der er stadig langt op til de første - ubekræftede - meldinger om 70 dræbte.

En del af de evakuerede beboere bliver bragt til at midlertidigt lazaret, som er oprettet på en nærliggende fodboldbane. Ifølge myndighedernes oplysninger var det en brand i en af gødningsfabrikkens ammoniaktanke, der udløste den kraftige eksplosion.

Borgmesteren i West, Tommy Muska, sagde på et pressemøde, at byen har brug for alles bønner.

»Vi har mange mennesker, som er kommet til skade, og mange af dem kommer formentlig ikke til at være her i morgen,« sagde han ifølge AP.

»Vi leder efter alle, og vi vil sikre os, at alle personer er gjort rede for. Det er det vigtigste lige nu.«

Se video af den voldsomme eksplosion herunder

 

Dagens Gossip