SeaWorld annoncerer ændringer, som hele verden har ventet på

Skrevet af Ane Sørensen

09/11/2015

Dagens topnyheder

SeaWorld har ifølge The San Diego Union Tribune planer om at udfase det nuværende spækhuggershow i deres park i San Diego næste år, som en del af en omfattende strategi.

Udmeldingen kommer efter vedvarende kritik af den måde, SeaWorld behandler sine spækhuggere på.

Læs mere: Gæsterne flygter fra SeaWorld efter dyrplageri og dødsfald

I stedet for det nuværende show, vil parken debutere med en ny spækhugger-oplevelse i 2017.

Den beskrives som informativ og tanken skulle efter sigende være, at den skal finde sted under mere ‘naturlige omstændigheder’.

Læs mere: Seaworld får forbud mod at opdrætte spækhuggere

Antallet af besøgende i forlystelsesparken Seaworld er faldet støt i kølvandet på dokumentarfilmen ‘Blackfish’ om turistattraktionens spækhuggere.

Den negative omtale har fået Seaworld i San Diego til at love en ombygning af deres anlæg, så spækhuggerne får mere plads.

Projektet blev for nylig godkendt af myndighederne, men på én betingelse - parken må ikke længere opdrætte spækhuggere i fangenskab i anlægget.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: