Seaworld får forbud mod at opdrætte spækhuggere

Skrevet af Ane Sørensen

09/10/2015

Mest læste i dag

Antallet af besøgende i forlystelsesparken Seaworld er faldet støt i kølvandet på dokumentarfilmen ‘Blackfish’ om turistattraktionens spækhuggere.

Den negative omtale har ifølge SVT fået Seaworld til at love en ombygning for millioner af dollars af deres anlæg i San Diego - så spækhuggerne kommer til at få mere plads.

Læs mere: Gæsterne flygter fra SeaWorld efter dyrplageri og dødsfald

Nu er projektet blevet godkendt af myndighederne, men på én betingelse: Seaworld må ikke længere opdrætte spækhuggere i fangenskab i anlægget.

Seaworld udtrykker skuffelse over afgørelsen, mens dyrevelfærdsorganisationer håber, at det er første skridt mod enden på parkens brug af de store dyr.

Beslutningen er udelukkende gældende for SeaWorld i San Diego, Californien, det gælder ikke selskabets parker i Florida eller Texas.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: