Skjult kamera-parodi: Her går en mand på gaden i 10 timer

En video af en kvinde, der går alene gennem gaderne i New York, gik i går viralt.

Kvinden var iført jeans og en sort t-shirt, men alligevel blev hun råbt an af medlemmer af det modsatte køn over 100 gange på sin tur gennem samtlige bydele af den amerikanske storby.

Videoens budskab var at sætte fokus på chikane af kvinder.

Nu, kun en dag efter, at den opsigtsvækkende video fik fart over sig på de sociale medier, er der allerede kommet en parodi.

Her er det en mand, der, også iført jeans og sort t-shirt, er gået på gaden i ti timer.

Også han bliver konstant råbt an af fremmede mennesker - i dette tilfælde er det dog helt tydeligt opstillet.

- Hey, du ser rigtig tiltrækkende ud, men jeg vil respektere dit privatliv, lyder en af de første kommentarer, den unge mand får med sig på sin vej.

En mand high-fiver ham i fem minutter, og flere insisterer på at give ham gaver i form af gavekort til kaffe og solcreme. Og gentagende gange får han kastet en amerikansk fodbold.

Men hvor budskabet i kvindens video var fokus på verbal gade-forulempelse, lyder det her:

“Hvis du gerne vil hjælpe, så gør venligst ingenting. Lad patriarkiet være, som det er”.

Det er satire-siden Funnyordie.com, der står bag parodien.

Se den her:

10 Hours of Walking in NYC as a Man - watch more funny videos

Dagens Gossip

Dagens TV