Sørgende far til 16-årig pige arresteret, da han tager sagen i egen hånd

Shannon Hamilton stod hjælpeløs på broen og så på, da politiet løftede vraget af en bil op fra floden under ham. I bilen var ligene af to teenagere - hans 16-årige datter Cecily og hendes kæreste, fortæller WSB-TV 2.

- Jeg gav hende et kys og sagde, at jeg elskede hende. Så krammede jeg hendes kolde krop og sagde farvel,- fortalte han til The Atlanta Journal-Constitution.

Ulykken skete i marts lidt nord fra byen Atlanta i USA, hvor de to teenagere forulykkede, da deres bil væltede over kanten på broen, hvor der ikke er noget autoværn. Shannon påstår, at ulykken kunne være undgået, hvis der havde været en form for autoværn. Myndighederne er enige i hans påstand og siger, at der er planer for et autoværn, som venter på at blive godkendt.

Læs også: Han faldt 10 meter ned på hovedet, men da alt ser sortest ud, sker det utænkelige

Den sørgende far synes dog, at det tager alt for lang tid, så han tog i går sagen i egen hånd. 

- Hver dag der går, er en dag, hvor vi risikerer, at der ryger en bil ned i den flod,- siger han. 

Shannon, som har arbejdet i et stenbrud i 15 år, medbragte sin egen gravemaskine og værktøjer til broen, hvor han ville bygge et midlertidigt autoværn indtil myndighederne havde fundet en permanent løsning. 

Men sådan skulle det ikke gå. Før Shannon var færdig med arbejdet, dukkede politiet op ved broen. De prøvede først at tale ham fra at arbejde ved broen, men havde ordrer til at arrestere ham, hvis han fortsætte arbejdet. Da Shannon ikke ville stoppe, så måtte politiet lægge ham i håndjern og sigte ham for hærværk mod offentlige bygninger.

- De havde ikke noget valg - de var nødt til at gøre det,- fortæller Shannon selv. 

Han blev dog løsladt nogle timer senere på kaution. 

Læs også: Hun parkerede på en handicapplads, men kom tilbage til dette ubehagelige brev

County manager Mike Melton siger, at han fuldstændig forstår Shannon Hamiltons frustration, men at man ikke bare kan gå ud og bygge om på offentlig vej uden at det får konsekvenser. Efter at Shannon blev løsladt er en video af ham blive anholdt gået viralt, og tusinder har kontaktet ham for at vise deres støtte. 

Han fortæller, at han ikke vil bryde loven, men han fortryder ikke, at han forsøgte at redde en familie fra samme skæbne, som han selv gik igennem. 

Myndighederne har nu meldt ud, at et autoværn vil blive bygget om to uger.

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV