Sosu-assistent og mor til 9 vinder millioner i lotto

Skrevet af admin

08/08/2016

Mest læste i dag

Den 37-årige Karina Rege Olsen fra Kvernaland i Norge var ved at falde omkuld, da hun blev ringet op af Norsk Tipping, mens hun var på arbejde som sosuassistent.

Hun troede ikke på medarbejderen i røret, da hun fik at vide, hun havde vunder 2,3 millioner norske kroner - svarende til 1,8 millioner danske kroner. Det skriver VG

Først måtte medarbejderen bruge lang tid på at overbevise moderen til ni om, at den var god nok.

- Da det gik op for mig, hvad hun sagde, måtte jeg læne mig mod væggen. Jeg skælvede og fik hjertebanken. Det var så slemt, at jeg troede, at jeg havde fået et hjerteanfald, lyder det fra Karina Rege Olsen.

Hun havde ellers ikke spillet længe. Under en rolig aftenvagt opdagede hun 50 kroner på sin spillekonto. Hun tænkte, at hun ligeså godt kunne købe en kupon.

Det viste sig at være en rigtig god beslutning.

Selvom det er mange penge, hun har vundet, skal de bruges fornuftigt. Den første tanke var at bruge pengene på endelig at købe en bil, hvor der er plads til hele familien. Hun har nemlig ni børn mellem 18 måneder og 18 år.

Læs også: 47-årig mor til fem fra Helsingør vinder 315 millioner kroner i lotto

Resten af pengene skal bruges til at betale gæld af med. Der skal også spares op og bruges lidt på at tage alle børnene med på ferie.

- En del af pengene skal på en højrentekonto, som ungerne kan få, når de flytter hjemmefra. Vi skal også planlægge en ferie for allesammen, børn og bonusbørn, lyder det fra den heldige vinder.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: