Stephan Andersen får silkesnoren af Olsen

Fodboldlandstræner Morten Olsen har sat navne på de 12 udlandsprofessionelle spillere, som kommer med i truppen til næste måned venskabskamp mod Makedonien i Skopje.

Den normale førstemålmand Stephan Andersen er blevet vraget på grund af sin situation i franske Evian, hvor han er andetvalg. I stedet for får Kasper Schmeichel, der spiller for Leicester i den næstbedste engelske række, landsholdsdebut, siger Morten Olsen.

- Vi kender Stephans kvaliteter, når han får regelmæssig spilletid på topniveau. Desværre er han ikke førstevalg i sin klub, og vi ved ikke, om det ændrer sig frem til slutningen af marts.

- Derfor må vi se på andre muligheder, og chancen for at prøve nye kræfter af kommer med kampen mod Makedonien.

- Vi er begunstiget af, at vi faktisk har rigtig mange gode, danske keepere i øjeblikket. Og Kasper Schmeichel bliver matchet hver uge for Leicester i den næstbedste, men meget stærke engelske række.

- Og han har gjort et rigtigt godt indtryk de gange, vi har haft ham med i landsholdstruppen. Derfor giver vi ham debut mod Makedonien, siger Morten Olsen i en pressemeddelelse.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip