Stod selv frem efter indslag på TV: 24-årig mand sigtet for syv år gammelt røveri i Aarhus

Retten i Aarhus. Foto. Per Johansen.

En 24-årig mand blev i dag fremstillet i Retten i Aarhus i en noget usædvanlig sag, hvor han er sigtet for et røveri for syv år siden.

Tilbage i marts 2005 begik han røveri mod en dengang 39-årig kvinde i Valdemarsgade i Aarhus.

Med en stenmorter slog manden kvinden flere gange hårdt i ansigtet med en stenmorter.

Han ville have bilnøglerne fra hende med henblik på at tage hendes bil.

I aftes viste Station 2 på TV2 så sagen, og det fik den nu 24-årige mand til at melde sig selv.

I følge Østjyllands Politi er den 24-årige mand gået med dårlig samvittighed siden dengang, og nu har han så lettet sit hjerte.

Efter tilståelsen i Retten i Aarhus i dag blev manden løsladt, men han kan nu se frem til en dom for røveriet.

Dagens Gossip