Tændte grill i lejlighed: To mænd fundet døde i København

To personer har mistet livet i det nordvestlige København, efter at have tændt en grill i en lejlighed, oplyser Københavns Politi.

Det drejer sig om to afrikanske mænd, hvoraf den ene kommer fra Nigeria.

I følge politiet havde de tændt en grill i lejligheden i en ejendom på Skoldeholdervej i Københavns nordvestkvarter, og det var sket for at holde varmen i denne kolde tid.

Der er tilsyneladende tale om en ejendom med nedlagte ungdomsboliger, som står tomme hen.

Her var mændene flyttet ind uden tilladelse, og derfor var der heller ingen varme på stedet.

Mens de to mænd altså mistede livet på grund af kulilteforgiftning, overlevede en tredie mand, da han selv i tide søgte hjælp på Rigshospitalet.

Dagens Gossip