Test: Her er den bedste solcreme til prisen

Der skal 40 milliliter eller en håndfuld solcreme til at dække en voksen krop. Derfor kan de hvide dråber hurtigt blive til dyre dråber, når vi skal beskyttes mod solen.

Men nu viser en ny test fra forbrugermagasinet Tænk, at de billige solcremer sagtens kan hamle op med de dyre af slagsen og trone på sejrsskamlen.

Testvinderen er Tusindfryd sollotion fra Irma, som koster 60 kroner for 150 milliliter af den solbeskyttende creme. Det ligger langt fra testens dyreste fra Sephora. Her må man slippe 190 kroner for to gange 50 milliliter.

Den dyreste solcreme er med andre ord næsten fem gange så dyr, som den billige testvinder.

Den dyre variant kommer tilmed ind som den næstdårligste i undersøgelsen.

Mest for pengene
Men vil u virkelig have en god solcreme til prisen, ja så skal du gå i Aldi.

Ombra Sun er nemlig nummer to i testen, men samtidig langt den billigste.

Her får du 500 milliliter rigtig god solcreme for blot 35 kroner. Det er tre kroner for at smøre din krop ind i tilstrækkelig med solcreme.

Ombra Sun fra Aldi er altså testet som den næstebedste sol-creme af alle, så den kan du roligt købe.

Husk solcremen
Uden solcreme stiger risikoen for hudkræft markant, og Danmark har en af verdens højeste forekomster af hudkræft.

I alt er 17 solcremer og solspray blevet testet. Blandt andet har Tænk set på, om produktet lever op til den lovede beskyttelse, hvilke mulige hormonforstyrrende stoffer, der er i cremen, og hvordan mærkning og brugeroplevelsen er.

Testen er lavet i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Solcreme fra Matas får timeout
På en sidste plads ligger Matas' variant. Solsprayen lover faktor 15, men Tænks test viste en faktor på under ni i beskyttelse mod den såkaldte UVB-stråling, der giver hudens den brune farve, men kan medføre solskoldning, forbrændinger, allergiske reaktioner og hudkræft.

Som konsekvens har Matas sat salget af sprayen i bero og givet den en "timeout", mens produktet bliver undersøgt nærmere, skriver Tænkt.

Kæden har angiveligt selv testet produktet og er uforstående over for det nye testresultat. For en sikkerhedsskyld er solbeskyttelsen dog fjernet fra hylderne.

Som tommelfingerregel skal man tage solcreme på, når UV-indekset kommer op over tre. Har man meget sart hud, skal cremen på allerede ved to.

Timerne fra 12 til 15 er de farligste for solbadere, da det er her, solen er skarpest. Hvis alle i Danmark opholdt sig i skyggen i disse timer, kunne de fleste tilfælde af hudkræft helt undgås i Danmark.

/ritzau/Dagens.dk

Dagens Gossip