Thai-inspireret gryderet med kylling, kokosmælk og koriander

Gryderetter er et hit hos mig, fordi de langt hen ad vejen kan passe sig selv på komfuret.

Denne ret er inspireret af thai-retten Massaman Gai, som også er ret fantastisk.

Til fire personer skal du bruge:
250 gram kyllingebryst (undgå helst den “naturel marinerede”, fordi den er pumpet fuld med vand og gør kyllingen svær at stege)
En dåse flåede tomater
En dåse kokosmælk
Et løg
Fire gulerødder
To bøf- eller blommetomater
Et bundt koriander
Et fed hvidløg
Saften fra en halv citron
Karry, spidskommen, chili, salt og peber efter smag og behag
Olie til stegning
Tilbehør Ris eller brune ris (jeg bruger brune ris for at få færre hurtige kalorier og give maven noget at arbejde med)

Sådan gør du:
Hæld olie på en pande. Skær kyllingen i strimler og steg dem af på en pande med karry, spidskommen, chili, salt og peber. Jeg elsker krydderier og bruger cirka tre spiseskefulde karry, to spiseskefulde spidskommen, en halv teskefuld chili og salt og peber på gefühl. Du kan selv smage den til efter behag.

Hak løg og hvidløg fint og kom dem i gryden, når kyllingen er stegt. Skær gulerødderne i rustikke bidder. Når løgene er blanke, tilsættes gulerødderne. Lad dem stege med i nogle minutter.

Tilsæt kokosmælk og flåede tomater. Lad retten simre i 20 minutter.

Imens sættes risene over. Bruger du brune ris, skal de koge i cirka 35 minutter. Derfor kan det være en god idé at sætte dem over først.

Hak korianderen og skær tomaterne i skiver.

Når retten har simret i cirka 20 minutter, mærk så efter, om gulerødderne er ved at være kogt - de skal stadig gerne have lidt bid. Tilsæt koriander og cherrytomater, skru med for varmen og lad dem simre med, indtil risen er kogt færdig.

God appetit.

Se flere billeder i galleriet nedenfor. 

 

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV