Tidligere lærerinde får 30 års fængsel for sex med elever

Straffen blev hård for den tidligere lærerinde Brianne Altice, da dommen i dag blev afsagt i en retssag, hvor hun var tiltalt for at have haft sex med tre elever. 

30 års fængsel lød dommen på for at have haft seksuelle forhold med tre mandlige elever, der var 16 og 17 år, da overgrebene fandt sted. 

36-årige Brianne Altice var i første omgang løsladt mod kaution i sagen, men i januar blev hun alligevel fængslet, da det kom frem, at hun stadig havde et forhold til den ene tidligere elev. 

Ifølge hendes advokat, var forholdene en konsekvens af et lavt selvværd, og den 36-årige tidligere underviser i engelsk brød grædende sammen i retten, da dommen blev afsagt. 

- Jeg er kun et menneske, og jeg dummede mig i en periode, hvor jeg var meget sårbar, sagde hun i retten, ifølge Daily Mail

Men den 16-årige drengs mor påpegede, at hendes søn ligeledes var sårbar. 

- Du skadede min søn, mere end du aner. Du skadede alle drengene, sagde moderen i retten, ifølge Daily Mail. 

Brianne Altice havde tidligere skrevet et brev til dommeren og tryglet om ikke at blive sendt i fængsel, men det blev pure afvist. 

- Du var den voksne, du var underviseren. Du var den, der kunne have stoppet det her, lød det fra dommeren, Thomas Kay, da han afsagde kendelsen. 

Dommen lyder på minimum 2 år og maksimum 30 års fængsel, og det er ikke sandsynligt, hun kommer til at sidde fuld tid. 

Dagens Gossip

Dagens TV