Tiger Woods er kåret til årets spiller

37-årige Tiger Woods har haft et godt år på golfbanen.

Derfor blev han fredag kåret til årets spiller på den amerikanske PGA Tour. 16 turneringer spillede han, og fem sejre blev til det til for Woods.

- Det har været et fantastisk år med de fem sejre. Det er en fantastisk følelse at blive kåret af sine kolleger og få den respekt. Det er en stor ære for mig, siger golf-ikonet ifølge AFP.

Woods har ikke vundet en majortitel siden US Open i 2008. 79 turneringssejre er amerikaneren dog noteret for på PGA Touren.

Rekorden for flest PGA Tour-sejre har Sam Snead med 82 af slagsen.

/ritzau/

Dagens Gossip