Tragedien i Otterup: Mand skød eks-kæreste og pige med salonriffel

Politiet er nu blevet lidt klogere på hvad der skete torsdag i Otterup på Nordfyn, hvor en 38-årig mand dræbte to mennesker g sig selv.

På Bakkevej i Otterup blev tre dræbte personer nemlig fundet torsdag, og politiet gik straks i gang med at efterforske tragedien.

Den 38-årige mand havde skudt sig sin tidligere samlever og dennes seks-årige pige, inden han tog livet af sig selv.

I dag blev der foretaget obduktion af de tre lig, og den viste at kvinden på 38 år og datteren på seks år begge er dræbt med ét skud fra salonriffel - og begge er blevet skudt i hovedet.

Obduktionen viste samtidig, at manden på 38 år har skudt sig selv, ligeledes i hovedet.

- Nærmere vil ikke kunne oplyses før end endelig obduktionserklæring foreligger først i næste uge, oplyser Fyns Politi.

Politiet er ikke kommet motivet nærmere, men efterforskningen peger på, at motivet skal findes i forbindelse med et ophør af forholdet mellem manden og kvinden.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip