Ulrik gik ned med stress: Nu har han en vigtig besked til sine politiske kollegaer

Skrevet af Ninna Andreasen

01/06/2016

Mest læste i dag

Ulrik Kohl sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.

For noget tid siden gik han ned med alvorlig stress. Forløbet, der fulgte, har sat mange ting i perspektiv, fortæller han i en video, som lige nu går viralt.

- Jeg gik ned med stress. Min hukommelse forsvandt. Jeg ringede folk op. Når de tog røret, havde jeg glemt, hvorfor jeg ringede. Nu går det bedre. Jeg kan læse igen, står der på papirerne, som han holder frem i videoen.

Men han har også mødt sygedagpengesystemet.

- Det er sundt for en kommunalpolitiker som mig. For virkeligheden er IKKE, som politikerne tit tror. Mange syge bliver ødelagt af det system, som burde hjælpe, mener han og fortsætter:

- Ressourceforløb? Held og lykke - hvis du overlever. 65 er allerede døde undervejs. Førtidspension? Glem det, hvis du er rask nok til at arbejde bare 13 minutter om dagen. Det er sgu ikke ok. Lav systemet om.

Han kommer med en række forslag til, hvordan systemet kan gøres bedre for de syge.

- Mere tid til sagsbehandlerne. Fri adgang til førtidspension for alvorligt syge. Behandl syge ordentligt. Tak, slutter han i videoen.

Læs også: Flere døde end i job efter ressourceforløb 

Den er i skrivende stund delt 577 gange.

Se videoen nedenfor.

Ulrik Kohl gik ned med stress. Du gætter aldrig hvad der så skete...

Posted by Københavnerier on Thursday, May 26, 2016