Vær stolt af din størrelse: 17 fordele ved at være lille

En gammel talemåde siger, at det er bedre at være lille og vågen end stor og doven. Om det er rigtigt, ved vi ikke. Men der er i hvert fald en lang række fordele ved at være lille:

Der er altid plads til dig.

Du har aldrig problemer med at få plads til dine ben.

En undersøgelse viser, at lave mennesker lever længere end højere.

Det er bedre at se op til én, du taler med - end at se ned på vedkommende.

Du slår aldrig hovedet ind i dørkarmen.

Du har aldrig oplevet, at en seng var for kort til dig.

Eller en sofa for den sags skyld.

Du er sikkert mere sikker på dine ben, end dem med lange stænger.

Du kan prøve tøj uden at vise dig frem for alle de andre kunder.

Ifølge amerikanske forskere har fysisk små børn mindre risiko for at blive ramt af diabetes 1, end de børn, der er større.

Hvis du ikke kan nå, så finder du alligevel en løsning.

Du ser ofte yngre ud, end du i virkeligheden er.

Du er aldrig for høj til at stå under bruseren.

Eller for lang til at kunne være i badekarret.

Ifølge en britisk undersøgelse, har du lavere risiko for at blive ramt af kræft.

Du tager kortere skridt og forbrænder derfor mere, når du går.

Hvorfor være stor, når man er lykkelig som lille?

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip