12 tegn på, at I faktisk er det perfekte par

Skrevet af Ninna Andreasen

30/06/2015

Dagens topnyheder

I kærlighed og krig gælder alle kneb. Parforhold er til tider både en kontaktsport og et strategispil.

Men en gang imellem finder man den person, der får det til at føles som om, brikkerne i puslespillet falder på plads.

Her er 12 tegn på, at I er det perfekte par.

1. I glæder jer til at se hinanden efter en lang dag. Mest af alt for at høre om, hvad den anden har lavet og oplevet.

2. I har de samme værdier og holder på dem. Sammen.

3. Når I skændes - for det gør alle par - så er det mest som en åben diskussion. I holder bebrejdelserne ude af det. Selvfølgelig kan man være uenige, men I er enige om, at målet er, at I begge skal være glade.

4. I stoler på hinanden. Selvfølgelig kan man blive usikker, men dybest inde har I afgrundsdyb tillid til hinanden.

Læs også: 10 grunde til, at kærestepar, der spiser sammen, bliver sammen

5. I interesserer jer for hinandens hobbyer og interesser. Måske deler I ikke nødvendigvis passionen for World of Warcraft eller strikning, men fordi partneren elsker det, interesserer det også dig - og omvendt.

6. Ingen af jer ønsker at holde den anden tilbage. I støtter derimod hinanden i de ting, I gerne vil opnå.

7. I arbejder godt sammen. Om det er i forhold til de daglige gøremål som rengøring, madlavning og indkøb eller det er i forhold til at finde vej på ferien, så finder I ud af det sammen.

8. I er begge villige til at indgå kompromisser for at få tingene til at glide. 9. I kan begge erkende, hvis I har taget fejl.

Læs også: Derfor har lækre piger aldrig kærester

10. I får hinanden til at grine. Uden for alvor at gøre noget for det.

11. I passer som fod i hose, når I præsenterer hinanden for jeres respektive venner og familie.

12. Men vigtigst af alt får I hinanden til at føle jer selvsikre, lækre, stolte og selvstændige.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: