17-årig gymnasiedreng død af meningitis: 1813 begik en fatal fejl

Skrevet af Emil Ryttergaard

23/02/2017
Foto: Polfoto/Joans Olufson
Foto: Polfoto/Joans Olufson
Da en 17-årig dreng fik smerter og blev dårlig nytårsaften, mente sygeplejersken i 1813-akuttelefonen at der blot var tale om en slem influenza. Under et døgn senere, dør den 17-årige af en sjælden form for meningitis.

Mest læste i dag

Det var midt på eftermiddagen, nytårsaftensdag, at 17-årige Hans Graham Petersen fra Birkerød skulle have besøg af sine venner, der sammen skulle fejre det nye år ind. 

Men i stedet for fest, farver og champagne, fik den 17-årige dreng så mange smerter, at familien flere gange ringede til 1813-akuttelefonen, der begik en alvorlig fejl i diagnosen, der endte med at tage livet af den unge dreng, skriver P4 København

Hans Graham Petersen havde siden 16-tiden klaget til sine forældre over smerter i musklerne, der straks bliver bekymret. Sønnen har høj feber, kvalme, ondt i hovedet og træt. 

Efter at have kastet op i tyve minutter ringer forældrene første gang 1813 cirka halv seks om aftenen, hvor en sygeplejerske i den anden ende af telefonen vurderer, at Hans Graham Petersen har fået tilredt sig en slem influenza, der bare skal plejes med Panodiler, væske og hvile. 

Men som timerne går, bliver sønnens smerter værre og værre. 

Forældrene tager til nytårsfest hos naboen, men holder igen med champagnen i tilfælde af at sønnen har fået det værre. 

I de tidlige morgentimer siger vækker storebroren forældrene og fortæller, at Hans Graham Petersen har opdaget pletter på kroppen, da han ville tage et bad for at lindre smerterne, og på dette tidspunkt kan sønnen ikke længere stå på benene. 

Det fører til endnu et kald til 1813-akuttelefonen, der beder familien køre sønnen til Nordsjællands Hospital i Hillerød, og familiens far Ivar Petersen tænker ikke, at sønnens sygdom er alvorlig, da familien jo selv kan køre deres søn på hospitalet, og at 1813 jo nok havde sendt en ambulance, hvis det var et alvorligt tilfælde. 

På hospitalet får lægerne travlt, da de ser pletterne på Hans Graham Petersens ryg, og konstaterer hurtigt, at den 17-årige lider af en meningokok-infektion, som er en afart af meningitis. For at behandle sygdommen, må lægerne lægge teenageren i kunstigt koma, og herfra går det stærkt.

Lægerne kan ikke hjælpe den 17-årige, og inden de kan få ham transporteret drengen til Rigshospitalet, dør han på hospitalet, næsten et døgn efter at smerterne første gang viste sig. 

At der ikke blev sendt en ambulance, så symptomerne på meningitis kunne behandles hurtigere, er en klar fejl, mener Lars Bjerrum, der er professor ved Københavns Universitet og speciallæge i almen medicin. Han mener, at 'alarmklokkerne skal ringe, hvis en patient oplever pletter på kroppen'. 

-Tiden er fuldstændig afgørende for prognosen. Jo tidligere man starter behandlingen med antibiotika, jo bedre er prognosen. Vi er nede i minutter,« siger Lars Bjerrum til DR P4 København.

Region Hovedstaden har siden i et skriftligt svar til DR erkendt, at der blev begået alvorlige fejl i sagen, da familien blev bedt om selv at køre sønnen på hospitalet. Faresignalerne om pletterne på sønnens hud var nemlig et overset symptom på en langt værre infektion, mener 

- De sundhedsfaglige vurderinger, der er foretaget hos Akuttelefonen 1813, følger vores retningslinjer, men vi burde have sendt en ambulance i stedet for lade forældrene køre til hospitalet med deres søn, lyder det i svaret fra Region Hovedstaden til DR P4 København. 

Det er vigtigt, at ringe til alarmcentralen, hvis man har akut behov for hjælp eller ser noget mærkværdigt. En kvinde fra Slagelse, der var ude og lufte sin hund, ringede straks 112, da hun så en mistænkelig mand i en varevogn - og med god grund.