6 usædvanlige tegn på at du har en skjult hjertesygdom

Skrevet af Henrik R

26/06/2023
Oftest kan man se tegn på hjertekarsygdomme i ansigtet. Foto: Shutterstock.com
Oftest kan man se tegn på hjertekarsygdomme i ansigtet. Foto: Shutterstock.com
Mange danskere bærer skjulte hjertesygdomme uden at vide det. Men disse usædvanlige tegn, kan være en vigtig advarselslampe.

Mest læste i dag

Hvert år dør hver én ud af fire danskere af en hjertekarsygdom, hvor gruppen af hjertesygdomme hvert år kræver 12.400 danskeres liv.

Derfor er det vigtigt, at være særlig opmærksom på alle former for symptomer, der kan indikere om noget er galt, da mange første opdager hjertesygdomme, når det er for sent, og de bliver ramt af en blodprop.

For der er faktisk seks meget udsædvanlige tegn, som man kan holde øje med for at sikre, at ens hjerte er i tiptop stand, skriver Daily Mail. 

1. En fold i øreflippen
En af de mest iøjefaldende tegn på hjertekarsygdomme er en lille fold i øreflippen, der har den medicinske betegnelse Franks tegn, efter den amerikanske læge Sanders Frank, der påviste tegnet.

En fold i øreflippen er en indikator på flere farlige hjertekarsygdomme. Foto: Shutterstock.com

Filminstruktør Steven Spielberg viser også tydeligt tegn på Franks tegn ved sit venstre øre. Foto: Shutterstock

Siden har over 40 forskellige studier påvist en sammenhæng mellem folden i ørets flip og en øget risiko for åreforkalkning, som er den hyppigste dødsårsag blandt danskere med hjerteproblemer.

Forskerne kender ikke den præcise sammenhæng mellem hudfolden og hjertesygdomme, men den seneste forskning tyder på, at folk med Franks tegn også har risiko for hjerneblødninger og problemer med blodårerne i hjernen.

2. Fedtpletter ved øjnene
Lægefagligt kaldes den særlige sladrehank et xantom eller xanthelasmata, og er en tilstand, hvor der er tale om aflejringer af kolesterol, der typisk sætter sig omkring øjenhulerne. De gullige pletter omkring øjnene er ophobninger af kolesterol, der ikke kan optages i kroppens fedtstofskifte, og dermed bliver fanget i huden.

Xanthelasmata hedder det særlige fænomen, hvor aflejringer af kolesterol samler sig under huden. Foto: Shutterstock.com

Det er dog værd at gå til lægen, hvis man har den gule advarselslampe i ansigtet. Et stort dansk studie har nemlig vist, at folk med xanthelasmata har 51 procent større risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet.

3. Klumpfingre eller større negle
Et fænomen der tyder på at noget er galt med hjertet er også klumpfingre eller hævede eller oppustede fingernegle. Det er et pudsigt fænomen, hvor at fingerne over tid og uden smerter ændrer form og facon. Det skyldes at iltholdigt blod ikke kommer ned i fingerne, hvilket kroppen så reagerer på ved at puste fingerne op i størrelse for at lette blodtilførelsen til de yderste pegende lemmer.

Fingerne bliver automatisk større, hvis ikke iltholdigt blod kan transporteres helt ud i fingerspidserne. Foto: Shutterstock.com

4. En glorie i øjnene
Kigger man godt ind i spejlet, så kan man også opleve, at man har en ekstra, grå ring, der omkranser den farvede del af øjet, kendt som iris. På latin hedder den grå ring af fedt arcus senilis, der starter i toppen eller bunden, inden det danner en komplet ring, der omkranser øjet. Det er dog ikke noget, der har indflydelse på synet. Det er blevet påvist, at det særlige kendetegn er forbundet til en øget risiko for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.

Den grå ring af fedt i øjnene hedder arcus senilis, og kan være et alvorligt tegn på hjertesygdomme. Foto: Shutterstock.com

5. Dårlige tænder og gummer
Hvis tandlægen har anmærkninger til dine tænder, så kan det også være en indikator på at du skal smutte til tandlægen. Forskning har vist, at folk med tandkødsproblemer og infektioner har højere risiko for at udvikle hjerteproblemer.

6. Blå læber
Farven på læberne er også en vigtig indikator. Vores læber er normalt røde, men hos folk med hjertesygdomme kan læberne få en blålig kulør. Det kaldes cyanose på dansk, og det opstår fordi at blodet ikke kan transportere ilt til de små blodkar i eksempelvis læberne eller fingerne, hvor cyanose typisk viser sig. Det er typisk et tegn på hjerteklap- eller blodkarsygdomme.