7 smarte måder at gøre snyde-rent, som dine gæster aldrig opdager

Skrevet af Ronja Ryde

18/12/2014

Mest læste i dag

Du kan lige så godt indse det. Du kan ikke nå at gøre hjemmet så skinnende rent, som det ellers var planen, at det skulle være, før hele den pukkelryggede invaderer dig i juledagene.

Men bare rolig, for husholdningssitet Goodhousekeeping.com har samlet et  par fif til hvordan du kan snyde med renøringen - og dine gæster opdager det aldrig. Hvem ved - måske har du allerede sat kryds ved flere af disse punkter?

Se dem her:

1.
Problem: Du spiller en hel dåse glitter på jorden.
Løsning: Du børster det ind under tæppet.
Og der glemmer du uden tvivl, at det er havnet. Det finder du tidsnok ud af til forårsrengøringen.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit hjem til at dufte helt fantastisk af jul

2.
Problem: Der er en stor plet midt på gulvtæppet.
Løsning: Du har ikke tid til kartoffelmel og alle de andre husråd, så du stiller naturligvis juletræet lige oven på pletten. Ingen vil vide, at det ikke er planlagt.

3.
Problem: Der er en hel masse beskidt bestik og service i vasken, og gæsterne kommer snart.
Løsning: Du kyler det hele ned i en balje, som du stiller ind under vasken.
Ulempen er naturligvis, at når gæsterne er gået, har du pludselig dobbelt-opvask.

4.
Problem: Du har et kæmpestort og ikke specielt smukt bjerg af vasketøj i vasketøjskurven
Løsning: Du gemmer det inde i vaskemaskinen.
Og det er jo egentlig også der, det hører til.

LÆS OGSÅ: 7 geniale ting, du kan bruge enlige sokker til

5.
Problem: Dine vinduer er beskidte
Løsning: Du sprøjter dåse-sne på og lader som om, det er en smuk og helt bevidst sne-scene.
Du kan også hænge nogle lys rundt i vinduet for at gøre det ekstra autentisk. Og hvorfor nøjes med selve vinduet? Hvis vindueskarmen også er støvet, kan du lige supplere med et nisselandskab der.

6.
Problem: Din sofa er beskidt
Løsning: Du vender bare alle puderne om, så den reneste side vender opad.
Desuden kan du også bruge sofaen til at gemme rod under puderne. Der kigger gæsterne forhåbentlig ikke.

7.
Problem: Dit hjem lugter
Løsning: Du sætter en gryde i kog, med juleting, som får dit hjem til at dufte helt ubeskriveligt godt af jul.
Se her hvordan.