Derfor skal du ikke blande alkohol med energidrik

Skrevet af Ane Sørensen

22/05/2015

Mest læste i dag

Teenagere mellem 15 og 17 år, som har blandet energidrikke og alkohol, har fire gange så høj risiko for at udvikle et alkoholmisbrug i forhold til teenagere, der aldrig har eksperimenteret med kombinationen af de to væsker.

Det viser en amerikansk undersøgelse udført af Dartmouth’s Norris Cotton Cancer Center.

- Resultaterne er bekymrende. Alkoholmisbrug blandt unge voksne er en farlig adfærd, som kan resultere i skader og kronisk indtag af alkohol, siger Jennifer Emond fra Dartmouth University, som har skrevet rapporten.

Læs mere: Eksperter advarer mod farlig tendens blandt børn og unge: Drikker energidrik i stedet for morgenmad

Mere end 3.000 amerikanske teenagere og unge voksne i alderen 15 - 23 år har ifølge medicaldaily.com deltaget i undersøgelsen.

9,7 procent af teenagerne mellem 15 - 17 år havde drukket alkohol, som de havde blandet med energidrik.