Fakta: Så mange ved ikke at de er smittet med hiv

Skrevet af admin

17/10/2013

Dagens topnyheder

* Omkring 5500 mennesker lever med hiv i Danmark.

* Tallet indeholder både de hivsmittede, som er testet, og man derfor kender, og et såkaldt mørketal på ca. 1000 personer, der er smittet uden at vide det.

* I 2011 blev 267 personer konstateret hivpositive i Danmark. Heraf er 193 mænd og 74 kvinder.

* Antallet af personer, der får konstateret hiv, har ligget ret stabilt på mellem 250 og 300 om året, siden man begyndte at føre statistik i 1990.

* 2,4 millioner europæere er smittet med hiv. 850-900.000 af dem er det uden at vide det. Over halvdelen af dem kommer ind i behandlingssystemet for sent, og har dermed levet otte til 10 år med infektionen.

* Skal udviklingen vendes, er det afgørende, at flere testes for hiv, og at sundhedsvæsnet sætter hivtestning på dagsordenen.

* 99 procent af alle gravide i Europa testes for hiv i løbet af deres graviditet for at undgå, at barnet bliver smittet-

(Kilde: Statens Serum Institut, Rigshospitalet og Aidsfondet)

/ritzau/