Fie i kamp mod tabu: Viser sine strækmærker frem efter vægttab

Skrevet af Michael Lauritsen

21/09/2013

Dagens topnyheder

- Det er lidt grænseoverskridende for mig det her, men jeg skammer mig ikke. Jeg har nosser nok til at vise det frem.

Sådan skriver 21-årige Fie Friedrichsen fra Frederikssund på sin Facebook-side 'Fies vægttab fra 140 til 70 kg'. 

Mange oplever, at deres hud ikke følger med og trækker sig sammen, når de taber sig mange kilo. Det kan resultere i lav selvtillid og lavt selvværd, og det vil Fie gerne gøre noget ved, skriver lokalavisen.dk.

LÆS OGSÅ: Se ægtepars vilde forandring: Tabte 238 kilo tilsammen

På billedet, som den 21-årige kvinde har lagt på Facebook, ser man hendes mave. Den er fyldt med strækmærker efter det vægttab, hun har været igennem de seneste to år.

Ved hjælp af hård træning og kostændring har hun på egen hånd halveret sin vægt.

LÆS OGSÅ: Fra tyksak til lækkermås: Se 33 vilde vægttab

- Jeg ved, at der er mange piger derude, der skammer sig over de strækmærker, de har fået efter graviditeter eller store vægttab. Nogle skriver endda til mig, at bekymringerne over, hvordan deres maveskind vil komme til at hænge efter et vægttab, ligefrem afholder dem fra at gå på kur, og det er jo en skam, fortæller Fie Friedrichsen.

Hun har offentliggjort sine billeder, fordi hun gerne vil vise dem, der er kede af strækmærkerne, at der ikke er noget at skamme sig over.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Fie Friedrichsen er gået fra at have en BMI på 44,7 til 24,7. Det kvalificerer hende til at få foretaget en operation, hvor hun kan få fjernet den store mængde overskydende hud, som hun har siddende på maven.

Det kan bringe hende under de 70 kilo, som fra begyndelsen har været hendes mål.

Den 21-årige kvinde har næsten 19.000 følgere på sin Facebook-side, som bærer mottoet: 'Your body is not ruined. You´re a goddamn tiger, who earned her stribes in a battle. Be proud!'.

KLIK OG SE FIES BILLEDER I FULD STØRRELSE: