Jenna og hendes familie nyder en hyggelig grillaften, da sønnen pludselig får voldsom smerte i halsen - nu vil hun advare andre

Skrevet af webmaster

15/07/2017
Foto: Jenna Kuchik / Privat
Foto: Jenna Kuchik / Privat
Når du har læst dette, tænker du dig om en ekstra gang, næste gang du renser din grill.

Mest læste i dag

Kan du lide at invitere gæster til grill eller kredse om familien med møre bøffer eller andet lækkert kød? Så skal du vide dette, inden du tilbereder maden.

Måden, som du renser din grill på, inden du lægger bøffer, kylling og pølser på risten, er nemlig afgørende for dine gæsters sikkerhed og ikke mindst helbred.

Når du har læst Jenna Kuchiks advarsel om det, der skulle have været en hyggelig grillaften med familien, ændrer du med stor sandsynlighed din grill-rutine.

- Få minutter efter at have spist BBQ kylling, begyndte Ollie at græde og klage over, at noget sad fast i hans hals og gjorde ondt, skriver Jenna i opslaget på Facebook.

Jenna og hendes mand undersøgte straks de tilbageværende stykker kylling for at finde ud af, hvad der var galt med kødet.

Og der var noget galt med maden. Helt galt. Inde i kyllingen fandt de nemlig rester fra den stålbørste, som de havde brugt til at rense grillen med.

Få timer senere fik de bekræftet, at der også sad metalhår fra børsten fast i sønnens hals.

Fordi metalhårene sad, hvor de gjorde i Ollies hals, blev han med ambulance kørt til hospitalet i Edmonton, Canada. Der skulle gå 24 timer, før den lille, men tapre dreng fik fjernet to stykker metal fra sin hals.

Jenna har valgt at dele familiens historie, så andre ikke skal gennemgå en lignende situation.

- Det var de værste og sværeste 24 timer i mit liv at se min søn i så store smerter, uden jeg kunne gøre noget, men vidste, at det 100 procent kunne være undgået, skriver hun og uddyber, at de endda havde en blød børste liggende, som de skulle bruge til at rense grillen med. Desværre lå den stadig pakket ind.

Se hele opslaget herunder:

Selvom grillsæsonen er i fuld gang, er det ikke for sent at tage ved lære af Ollies oplevelse.

Hvis du ikke tror, din grill bliver ren af at blive renset med en blød børste, så er her nogle alternativer til en ren grill – uden brug af en metalbørste.