Stor beskyldning fra Christiansborg: Det var Mette, der ville afskaffe store bededag

Helligdage fylder mere, end man lige tror. De giver et pusterum i kalenderen og en ekstra fridag med familien.

For mange danskere er de faste holdepunkter i et travlt arbejdsliv. Derfor vækker det også stærke følelser, når der bliver pillet ved dem.

Særligt når ændringerne kommer hurtigt og rammer bredt.

Afskaffelsen af store bededag har sat tydelige spor i dansk politik.

Beslutningen påvirkede stort set alle danskere, og utilfredsheden har været mærkbar siden.

Flere partier har under valgkampen gentaget, at fridagen blev fjernet uden ordentlig opbakning.

Nogle har endda sagt, at den blev taget fra danskerne som en tyv om natten.

Nu blusser sagen op igen.

Direkte beskyldning mod Mette Frederiksen

Rasmus Jarlov fra De Konservative retter i et interview med Politiken en direkte kritik mod statsminister Mette Frederiksen.

Ifølge ham var det hende selv, der bragte idéen om at fjerne store bededag på banen under regeringsforhandlingerne i 2022.

Han afviser, at det var Venstre eller Moderaterne, som tog initiativet, selv om de senere gik med i aftalen.

Men at det derimod var statsministeren, der ville afskaffe store bededag.

Rasmus Jarlov fortæller, at han selv sad med ved forhandlingsbordet på Marienborg sammen med Søren Pape Poulsen, Mai Mercado og Mette Abildgaard.

Her skulle meldingen være kommet direkte fra statsministeren.

“Jeg deltog i forhandlingerne oppe på Marienborg sammen med Søren Pape Poulsen, Mai Mercado og Mette Abildgaard. Vi sad og forhandlede, og der sagde Mette Frederiksen til os, at Socialdemokratiet ønskede at afskaffe store bededag. Der var ikke nogen andre i det rum. Kun Socialdemokratiet,” siger Rasmus Jarlov.

De forstår ikke

Udmeldingen har sat gang i en ny debat om ansvaret for beslutningen. Kritikerne mener, at danskerne fortjener klarhed over, hvem der reelt stod bag forslaget.

Store bededag blev fjernet som led i en politisk aftale, der blandt andet skulle skaffe ekstra midler til forsvar.

Argumentet var, at en ekstra arbejdsdag kunne styrke statskassen.

Alligevel lever utilfredsheden videre. Emnet dukker igen og igen op i den politiske debat, og mange vælgere har svært ved at lægge sagen bag sig.

Spørgsmålet er nu, om sagen får nyt liv i takt med, at partierne igen positionerer sig over for vælgerne.

Én ting står klart. Diskussionen om store bededag er langt fra forsvundet.