Jonathans læber er så store, at han ikke kan lukke munden - nu vil have flere indsprøjtninger

Skrevet af Emil Ryttergaard

01/08/2017
Lægerne siger stop, men Jonathan vil have større læber for en hver pris.

Dagens topnyheder

Der er nogle mennesker, der bare ikke er tilfredse med deres krop, som den er formet fra naturens side. 

Af samme grund vælger flere og flere at smide deres penge på disken hos en skønhedsklinik for at ændre deres udseende betragteligt, og en af dem er amerikanske Jonathan, der ønsker sig større læber, selvom de i forvejen er så store, at han ikke kan lukke munden, skriver Mirror. 

Den unge mand er en af deltagerne i det amerikanske tv-program 'Botched', hvor deltagerne skal overbevise to kirurger om at få foretaget et skønhedsmæssigt indgreb. 

- Jeg vil gerne have at mine læber bliver endnu større. Jeg har naturligvis filler i nu, og siden jeg fyldte 25 år, blev jeg nærmest besat af læbeinjektioner og har fået lavet læberne større hver tredje måned, siger Jonathan i programmet. 

Han forklarer desuden, at han har været besat af dukker lige siden han var dreng, og at han gerne vil have store læber for at 'ligne en dukke', som han ganske ærligt indrømmer foran de to læger. 

De to plastikkirurger, Terry Dubrow og Paul Nassif, der medvirker i programmet, er dog afvisende, når det kommer til at forstørre Jonathans læber yderligere, og da de beder ham om at lukke munden - sådan bogstavligt - så er det umuligt for ham. Så stor er hans mund blevet.

- Jonathan lider af læbeinkontinens, hvilket betyder at han i forvejen ikke kan lukke munden helt i. Det er et tegn på, at han allerede har for meget filler i læberne, og at sprøjte mere ind, kan give betydelige problemer for ham, siger Terry Dubrow i 'Botched' ifølge Mirror.   

Da lægerne skal overbringe nyheden til Jonathan, lægger de derfor ikke fingre imellem: 

- Hvad tror du, der vil ske, hvis vi stopper blodtilførslen til dine læber? spørger Paul Nassif.

- Så dør huden, og så har jeg ingen læber, svarer Jonathan. 

Men tanken, om at filler skulle kunne ødelægge læberne, gør ikke Jonathan bange.

- Det skræmmer mig slet ikke. Jeg fortsætter og får lavet større og større læber, det er det eneste, der gør mig glad, siger han til Botched, ifølge Mirror. 

Se et klip fra programmet herunder.