Kurvet brunette bliver repræsentant for kvinder med former

Skrevet af Ane Sørensen

14/04/2015

Dagens topnyheder

Med et stigende krav om, at modebranchen skal repræsentere kvinder i alle former og størrelser, er denne kurvede kvinde netop blevet ny rollemodel for sagen.

Britiske Sophia Adams har nemlig vundet lingerifirmaet Curvy Kates årlige konkurrence ‘Star in a Bra’.

21-årige Sophia fra London har ifølge dailymail.co.uk slået 1000 konkurrenter og vundet en modelkontrakt med bureauet Bridge Models, som specialiserer sig i kurvede kvinder.

Læs mere: Modeller med former og brunt hår sælger mere frækt undertøj

- Jeg troede slet ikke på det, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, siger Sophia Adams, som er ved at blive uddannet til politimand.

Sophia Adams har ingen erfaringer som model, men hun glæder sig til at komme i gang.

Curvy Kate er kendt for at bruge modeller, som ikke er professionelle.

Firmaet vil nemlig vise deres kunder, hvordan lingeriet ser ud på en række forskellige kroppe.

 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: