Langt de fleste begår denne fejl, når de vasker hår

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/07/2016

Dagens topnyheder

De fleste kvinder benytter sig af både shampoo og balsam, når de vasker hår, og af disse kvinder vil langt størstedelen nok svare, at de bruger shampoo først og balsam efterfølgende.

Men denne rækkefølge har vist sig at være forkert. Det skriver Søndagsavisen.

Man skal nemlig bruge balsam, før man vasker håret i shampoo. Det forklarer den kunstneriske chef hos hårplejeproducenten Kérastase, Nina Dimachki.

- Du renser det (håret, red.) efterfølgende, så dit hår ikke bliver trykket ned eller er olieret, forklarer Nina Dimachki til engelske Refinery 29 og fortsætter:

- Det (at bruge balsam først, red) fremmer også holdbarheden af en føntørring, og gør håret klar til at blive renset med shampoo.

Denne 'omvendte' fremgangsmåde giver, ifølge Nina Dimachki, næring til håret uden at tynge det unødigt.

Hun forklarer yderligere, at man bør overveje at vende rundt på rutinen med produkterne, hvis man enten har fået lavet striber eller har tendens til fedtet eller uglet hår. Balsam først vil, ifølge Nina Dimachki, kunne afhjælpe problemerne og holde på farven.

Også måden, vi tidligere har påført balsam til håret, bør muligvis gentænkes. Nina Dimachki anbefaler nemlig, at man bruger balsam ved at påføre det helt nede ved rødderne og efterfølgende massere det udad i resten af håret.

Nina Dimachki understreger dog, at fremgangsmåden med balsam helst kræver, at man benytter en række specielle hårprodukter, der er lavet til formålet. Dog kan man sagtens forsøge sig med den nye hårvasknings-rutine med sine normale hårprodukter.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: