Mor nægter at gå i kemobehandling: Vil slå kræften med juice og kaffe

Skrevet af Ninna Andreasen

24/08/2016
Den 32-årige kvinder har aflyst alle sine kemobehandlinger og vil i stedet behandle sin aggressive brystkræft med kaffe, gurkemeje og økologisk juice.

Dagens topnyheder

En kvinde diagnosticeret med en aggressiv form for brystkræft har valgt at overhøre lægernes råd om kemobehandling og i stedet søge mere naturlige behandlingsmetoder.

Den 32-årige Fio Aguila fra New South Wales, Australien, fik at vide, hendes kræft var i tredje stadie i maj. Efter operationen ringede hun og aflyste sine kemobehandlinger.

- Man kan vælge livskvantitet eller livskvalitet. Jeg vælger kvalitet, sagde hun efter eget udsagn til lægen, da hun aflyste behandlingen.

Hendes 34-årige partner bad hende om at genoverveje, men han accepterede hendes beslutning, efter hun gav ham et ultimatum. Parret forsøger i øjeblikket at samle penge ind via GoFundMe, så Fio Aguila kan rejse til Mexico.

Her ønsker hun at få Gerson Terapi, som er en “naturlig terapi”, der angiveligt skulle “aktivere kroppens egen evne til at hele sig gennem en økologisk, plantebaseret diæt”.

Diæten tæller også juice, tarmrensninger med kaffe og kosttilskud. Fio Aguila fik diagnosen på et tidpunkt, hvor hun med egne ord var meget negativ, træt og stresset.

En morgen opdagede hun, at hendes ene bryst var tungere end det andet.

Læs også: Gennembrud i kræftforskningen: Forskere tættere på en kræft-vaccine

Fire dage senere gik hun udmattet til lægen. Mammografien og en biopsi viste, at hun led af en aggressiv form for brystkræft. Hun blev opereret.

Men derefter ændrede hendes følelser sig. Hun havde ikke lyst til at følge op på operationen med kemo.

- Det var ikke frygt. Det var hele idéen om det, der ikke føltes rigtig for mig, siger den 32-årige.

Lægerne understregede, at det var 100 procent nødvendigt, at hun fik kemo- og stråleterapi.

- Det begyndte at fortælle mig om de mulige bivirkninger. Infertilitet, for tidlig overgangsalder, hårtab, større risiko for infektion. Jeg tænkte “Er jeg den eneste person i lokalet, der synes, at det virker forkert?”, lyder det fra Fio Aguila.

Der er ifølge lægerne 50 procents risiko for, at kræften vender tilbage uden kemo. De var chokerede, da hun aflyste tiden til behandling.

Nu samler hun penge ind til at rejse til Mexico i slutningen af september.

Læs også: Fem tegn på kræft, vi ofte ignorerer

- Mange mennesker vil være uenige eller støtte, hvad jeg gør, men alle må være selvsikre og træffe en beslutning om, hvad der er det rette for dem, siger hun.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: