Sådan slipper du levende fra svampeturen

Skrevet af Sol Stoffregen

02/10/2013

Dagens topnyheder

Netop nu er skovbunden fuld af alverdens vilde svampe. Nogle er spiselige, og andre er bestemt ikke spiselige. Men hvordan skal du agere, når lysten til at tage den flettede kurv over armen og samle friske svampe melder sig?

Fødevarestyrelsens grundregel lyder, at man kun må spise vilde svampe, man er 100 % sikker på, hvad er. Bryder man denne huskeregel, kan konsekvensen være alvorlige forgiftninger - nogle med dødelig udgang eller transplantation af lever.

Følg Dagens.dk på Facebook - Atid gratis nyheder og underholdning

Fødevarestyrelsen har tre gode råd om svampeplukning:

- Lær spisesvampene og deres giftige dobbeltgængere at kende - læs fx svampebøger.
- Ta' på tur med en person, der er yderst svampekyndig - fx en person, der har diplom eller kursus i svampebestemmelse.
- Ta' en lille børste med til at fjerne skidt på svampene og evt. en kniv til at skære svampene over, så man bedre er i stand til at bestemme svampene.

LÆS OGSÅ: Svampe-fælde: Giftige dobbeltgængere slår dig ihjel 

Når du er hjemme i køkkenet og klar til at trylle med svampene, anbefaler Fødevarestyrelsen følgende: 

- Spis kun svampe du kender 100%.
- Spis kun anerkendte spisesvampe.
- Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl evt. madrester med det samme.
- Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp - så kan eventuel overfølsomhed vise sig i mindre smertende omfang.
- Spis ikke rå vilde svampe, da mange vilde svampe kan give ubehag, hvis de spises rå.    

Ved bare den mindste mistanke om svampeforgiftning skal man søge læge. Det er en god ide at medbringe rester af de spiste svampe eller af opkast, dette hjælper lægerne til at bestemme svampearten og den videre behandling.