Simpelt trick: Sådan spiser du mindre chokolade

Skrevet af Aller Media

11/09/2013

Dagens topnyheder

Hvis der er små forhindringer på vejen, så skrider arbejdet langsommere fremad.

Det gælder også, hvis det er lidt mere besværligt end blot at føre hånden op til munden, når du skal fodre dig selv af med chokolader.

I hvert fald viser en ny undersøgelse, der er lavet af forskere ved Bern University of Applied Sciences i Schweiz, at hvis du vælger indpakkede chokolader eller beslutter at bruge en sukkertang til at tage stykkerne med, så ender du med at spise mindre.

Faktisk lader du 30 procent mindre chokolade finde vejen ind i din mund. Det skriver Huffingtonpost.com.

Derfor kan din slankekur godt klare et stykke chokolade. Læs mere på Soendag.dk

Det skal være lidt besværligt

Susan Albers, der er psykolog ved Cleveland Clinic og forfatter til bøger om mindful spisning, forklarer til Huffingtonpost.com, at hun kalder fænomenet for folie-effekten.

Hun siger, at det er den samme som pistacie-effekten, hvor folk spiser færre pistacienødder, hvis de selv skal flække skallen, frem for hvis nødder ligger spiseklare foran dem.

Det fylder lige godt

Selvom du måske betaler ekstra for chokolader eller slik, der er pænt pakket ind, så kan det sagtens være, at det er alle pengene værd, hvis du næste gang vælger det alternativ.

Forskningen viser nemlig også, at selvom du spiser mindre, så ender du med at være lige så tilfredsstillet, når du er færdig. 

Det er naturligt for kvinder at crave chokolade og ost! Læs mere på Femina.dk

Pak selv stykkerne ind

Hvis din favoritchokolade ikke kommer indpakket, så anbefaler psykologen, at du gør arbejdet selv med almindelig folie, eller at du bruger en sukkertang til at tage stykkerne op ad skålen med.

Effekten vil være den samme, lover hun.   

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media