Apple advarer igen mod hacker-trussel: Tjek din telefon

Skrevet af Kirstine Petersen

26/08/2016

Dagens topnyheder

Tjek din telefon, hvis du ejer en smartphone, nærmere betegnet en iPhone. Tjek den for, om der er nye opdateringer tilgængelige, og sørg så for at opdater den.

Sådan lyder den globale advarsel gentagne gange fra Apple og en række sikkerhedsfirmaer, som mediet The Telegraph har talt med.

Hackere har haft held med at hacke iPhone-telefoner og tage fuldkomment ejerskab over dem, hvilket leder til advarslen, som alle desværre ikke tager hurtigt nok til sig, men som alle bør handle på. 

- Vi blev gjort opmærksom på sårbarheden og fixede det omgående med iOS 9.3.5. Vi råder alle vores kunder til altid at downloade den seneste version af iOS for at beskytte sig selv mod potentielle risici, siger en talsmand fra Apple ifølge mediet.

It-sikkerhedsfirmaet Lookout beskriver over for The Telegraph hacker-programmet som det mest “sofistikerede spyware, de nogensinde har set”. Firmaet har tidligere udgivet en rapport, der advarede mod spywaren, som de mener, potentielt set kan give hackere fuld kontrol over kameraet, give adgang til at lytte med på samtaler, give adgang til beskeder, slå mikrofoner til og rydde telefonen for ale personlige data. 

Sørg for, at telefonen er opladet eller tilsluttet laderen og på WiFi, når du henter en eventuel ventende opdatering.

Læs også: Advarsel til alle iPhone-brugere: Hop ikke på svindlernes seneste snedige trick

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: