Derfor må du ikke bruge din mobil mens du tanker benzin

Skrevet af Holger Madsen

05/02/2014
Mobiltelefon
På landets tankstationer må du ikke bruge mobilen mens du tanker - men ved du egentlig hvorfor? Få svaret her.

Mest læste i dag

Du har sikkert set skiltet med forbud mod brug af mobiltelefonen mens du tanker bilen op.

Men ved du hvorfor det er forbudt?

Umiddelbart skulle man tro det har noget med eksplosionsfaren at gøre, men det er faktisk ikke tilfældet.

Det fortæller Per Brinch fra Statoil Fuel & Retail til dagens.dk.

- Skiltningen med/mod mobiltelefonen har alene til formål at sikre, at kunderne holder koncentrationen om selve tankningen for at undgå spild med videre, fordi vi ønsker at undgå, at kunderne bliver så fokuseret på telefonsamtalen, at de glemmer at stoppe tankningen og derved kan få et oliespild, fortæller han.

Det viser sig nemlig, at der ingen fare er for eksplosion på grund af en mobiltelefon i nærheden af benzindampene.

- Mange tror sikkert, at det er på grund af eksplosionsfare, men forsøg har vist, at mobiltelefoner ikke har tilstrækkelig spænding til at udløse en gnist, der kan antænde benzin, oplyser Per Brinch til dagens.dk.

Men benzinselskaberne holder altså fast i forbudet mod at tale i mobiltelefon mens du står og tanker.

Netflix film og serier

Find de bedste film og serier på Netflix med to klik.