14-årig gik tur med sin hvalp og forsvandt sporløst - nu har politiet gjort et uhyggeligt fund

Skrevet af Kristine Bugbee

23/06/2017
Kaytlynn Cargill forsvandt mandag.
Kaytlynn Cargill forsvandt mandag.
14-årige Kaytlynn Cargill kom aldrig hjem efter en gåtur med sin hundehvalp i mandags. Nu har politiet gjort en sørgelig opdagelse på en losseplads.

Mest læste i dag

Amerikanske Kaytlynn Cargill blev sidst set i nærheden af sit hjem i Bedford, Texas, mandag aften.

Hun luftede sin lille hund i en park med nogle venner, da hun bandt den fast og fortalte dem, at hun ville komme tilbage lidt efter. Det gjorde hun bare aldrig. 

Siden den mystiske forsvinden mandag har politiet og lokale borgere vendt hver en sten i området for at finde pigen, og nu er der omsider sket et tragisk gennembrud i sagen.

14-årige Kaytlynn Cargills lig blev onsdag fundet på en losseplads, som ligger omkring fem kilometer fra hendes hjem. Det skriver Mirror.

Hele byen ledte efter Kaytlynn Cargill.

Politiet har endnu ikke offentliggjort de nærmere omstændigheder, men Bedford Police Department oplyser, at pigens død betragtes som en forbrydelse. 

Kaytlynn Cargills forældre meldte deres datter savnet klokken 20 om aftenen mandag. De begyndte allerede at lede efter hende 30 minutter efter den aftalte tid, hvor hun skulle have været hjemme med sin hund. 

- Jeg har ikke hørt skrig, og det skete lige bag min altan. Jeg hørte ingen skrig om hjælp. Ingenting, fortæller nabo Zachary McDaniel.

Bedford Police Department er i fuld gang med at efterforske den sørgelige sag og lover, at de vil nå til bunds i mysteriet, så retfærdigheden kan ske fyldest. 

15-årige Brooke Kirkland fra skolen Central Junior High School i byen Euless, hvor Kaytlynn Cargill også var elev, siger til Star Telegram, at hun er knust over nyheden.

- Det er bare hjerteskærende. Ingen fortjener sådan noget. Hun havde hele livet foran sig. Hun havde gallafesten. Hun ville have fået kørekort om to år. Hun kommer aldrig til at opleve de ting. Jeg har bare lyst til at græde.

100 af Kaytlynn Cargills klassekammerater og lærere samlede sig foran skolen torsdag aften for at synge 'Amazing Grace' sammen. ifølge Star Telegram var det en sorgfuld aften, hvor der mest bare var stilhed blandt de fremmødte.

En socialrådgiver og ven af familien har startet en indsamling på nettet for at hjælpe familien igennem denne svære tid.

Susanne gjorde mystisk opdagelse på 1. sal i opgangen - gik videre op og blev bange