92-årig kvinde stak af fra plejehjem sammen med sin 87-årige kæreste

Skrevet af Ninna Andreasen

01/07/2015

Dagens topnyheder

Personalet på et plejehjem i Norge var dybt bekymrede, da de fandt en 92-årig kvindelig beboers rollator stående på parkeringspladsen uden for. Kvinden var forsvundet.

Men der var hverken sket en ulykke eller noget kriminelt. Det skriver den lokale avis Eidsvoll Ullensaker Blad.

Kvinden var nemlig stukket af sammen med sin 87-årige kæreste, der er svensk og bor uden for Stockholm.

- Det er egentlig en rørende kærlighedshistorie. Tænk at kunne tage på kærlighedsferie, når man har rundet 90 år. Damen gjorde absolut ikke noget ulovligt, men det skabte lidt uro hos os, fordi hun ikke sagde noget om, at hun tog af sted. Jeg har aldrig været med til noget lignende, siger lederen af plejehjemmet Janka Holstad.

Læs også: Her er den rørende grund til, at unge tegner semikolon på deres håndled

Heller ikke kvindens pårørende var blevet adviseret om turen.

Den 92-årige kvinde har i lang tid haft et venskabeligt forhold til den fem år yngre mand, som også flere gange har taget den lange tur fra Stockholm til Eidsvoll for at besøge sin udkårne.

- Svensk politi har også afklaret forholdet, og vi har været i dialog med hende. De pårørende er også informetet. Kvinden er ikke akut afhængig af medicin, og hun har det skønt, siger plejehjemslederen.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: