Apple, Facebook og Google: Stop den ekstreme overvågning

Skrevet af admin

09/12/2013

Mest læste i dag

Otte af verdens førende teknologiselskaber opfordrer mandag USA til at reformere sin overvågningslov for at komme behovet for sikkerhed og individuelle rettigheder i møde.

Det melder AFP.

Opfordringen kommer som en respons på den amerikanske whistleblower Edwards Snowdens lækager.

I et åbent brev til præsident Barack Obama og Kongressen beder firmaerne AOL, Facebook, Apple, Google, LinkedIn, Microsoft, Twitter og Yahoo politikerne i Washington om at føre an i en verdensomspændende reform af statssponsoret overvågning.

- Vi forstår, at regeringer har pligt til at beskytte deres borgere. Men denne sommers afsløringer fremhæver det akutte behov for at reformere regeringers overvågningspraksisser verden over, står der i brevet.

- I mange lande er balancen tippet over til statens favør og væk fra individets rettigheder - rettigheder, der er indskrevet i vores grundlov.

Siden juni har den tidligere efterretningsmedarbejder Edward Snowden løbende afsløret den amerikanske regerings omfattende overvågning af eksempelvis EU-kontorer og europæiske politikeres mobiltelefoner.

/ritzau/