Dyrevenner jubler: Nu er det endegyldigt slut med spækhuggere i Seaworld

Skrevet af Jesper Larsen

17/03/2016

Mest læste i dag

Efter årtiers kamp har Seaworld endelig overgivet sig til kritikernes krav. 

De nuværende spækhuggere bliver den sidste generation i marineparken, der har været udsat for voldsom kritik af deres behandling af det majestætiske dyr. 

- Hvorfor denne store nyhed? Seaworld har lyttet og vi ændrer os. Samfundet ændrer sig, og det samme gør vi. Seaworld vil nu finde nye måder at leve op til vores formål om at inspirere vores gæster til at tage del i kampen for beskyttelse af vilde dyr, skriver Seaworld på deres hjemmeside. 

På trods af mange års kritik af marineparkens forhold for dyrene, blev kritikken først for alvor intensiveret i 2013, da dokumentaren 'Blackfish' udkom. 

I filmen blev det vist, hvordan de behandlede spækhuggeren Tilikum, der havde været involveret i tre af sine træneres dødsfald. 

For nylig kom det frem, at Tilikum var døende, og Seaworld vil altså ikke erstatte ham med en ny. 

- Spækhuggerne vil fortsat leve i Seaworld i en del år fremover, hvor de vil inspirere på nye og naturlige måder, skriver marineparken, og understreger, at dyrene vil modtage den bedst mulige behandling. 

- De vil modtage den bedst mulige behandling med udgangspunkt i den højest mulige tilgængelige viden om veterinærmedicin for havddyr, lyder det.