Enkemands rørende gestus: Lægger blomster ved busstoppested, hvor han mødte konen for 64 år siden

Skrevet af Sol Stoffregen

26/03/2014

Dagens topnyheder

Den sørgende enkemand, Franco Gorno fra Storbritannien, har rørt en hel bys hjerter ved fast at lægge buketter og kærlige beskeder ved det busstoppested, hvor han i 1950 for første gang mødte sin kommende kone. Det skriver dailymail.uk.

Hver måned rejser den 86-årige Franco 160 kilometer for at mindes sin elskede hustru, Joan, som døde sidste år. Udstyret med blomster og breve besøger han det busstoppested i Neath Cardiff i det sydlige Wales, hvor parret på en blind date mødte hinanden for første gang for 64 år siden.

LÆS OGSÅ: Brændende kærlighed: Brandmand frier under øvelse

- Jeg gør det, fordi jeg ved, at hun sidder deroppe og kigger ned på mig. Det er en temmelig lang rejse for mig, glem ikke at jeg er 86 år, siger Franco, som har fire børn sammen med Joan, til dailymail.uk.

De forbipasserende fra lokalområdet har lagt mærke til de mange buketter og små hilsner, som har bevæget dem alle. For nylig havde Franco lagt lyserøde tulipaner og en kærlig besked med ordene:

LÆS OGSÅ: Morsom video: Lille hund versus stor hund - hvem er bossen?

"Joan og jeg mødtes lige her i dette busskur 2-3 uger før jul. Vi blev gift to år efter. Joan, min kære, døde den 9. marts 2013 og knuste mit hjerte for evigt. Hvil i fred, min skat. Vi ses snart, jeg bliver snart 87 år, så det varer ikke længe…forhåbentlig".

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

En af de forbipasserende, der blev dybt rørt over Francos romantiske gestus, var den lokale borger Simon Watkins.

- Jeg gik hen til bussen, og der var en buket tulipaner bundet fast til en bænk i busskuret med en hilsen. Det var sådan en rørende hilsen, og den var fuld af kærlighed til hans kone, fortæller Simon Watkins til dailymail.uk.     

Se billedet i fuld størrelse: