Homoseksuelle kastet i døden fra højhus

Skrevet af Jesper Larsen

17/01/2015

Mest læste i dag

Om det er fordi Islamisk Stat er presset i defensiven af koalitionens luftbombardementer vides ikke, men i denne uge følte det middelalderlige styre sig nødsaget til at sende billeder og videoer ud af deres grusomme retssystem, skriver Daily Mail

Billeder viser, hvordan de kaster to homoseksuelle mænd ud fra et højhus, efter deres dødsdom er læst op af en maskeret kriger fra Islamisk Stat. På billederne kan man også se, hvordan en hob af mennesker står nedenfor bygningen og overværer den hensynsløse afstraffelse. 

I den irakiske by Mosul blev to angivelige kriminelle hængt op på et metalkors, mens uniformerede soldater står bag dem med hævede pistoler. 

Det er ikke første gang Islamisk Stat viser bileder af deres straf for homoseksualitet. I december udsendte de lignende billeder af en homoseksuel mand, der blev kastet ud fra en bygning. 

Men det er ikke kun homoseksuelle og angivelige forbrydere, der lider under Islamisk Stats bizarre tolkning af retfærdighed. 

Der blev ligeledes frigivet billeder og videoer af henrettelser af kvinder med stening, der angiveligt skulle have været deres mænd utro.