Hundehvalp fundet høj på heroin

Skrevet af Kristine Bugbee

12/03/2017
Den stakkels chihuahua kunne end ikke rejse sit hoved op.
Den stakkels chihuahua kunne end ikke rejse sit hoved op.
En lille chihuahua blev fundet høj på heroin i et ægtepars bil, efter at de var blevet anholdt i en butik for en helt anden forbrydelse. Nu er parret blevet anholdt.

Dagens topnyheder

- Hvis jeg ikke vidste, hvad der var sket med ham, så ville jeg ikke ane, hvad der var galt med ham.

Sådan siger dyrlæge Joe Skenesky fra det lokale internat Carrollton Animal Services til wfaa.com efter en bizar sag om vanrøgt er kommet frem i dagens lys.

Da et amerikansk ægtepar blev anholdt i en butik i byen Carrollton i Texas, fordi de blev snuppet i at bytte rundt på prismærkerne på varerne, fortalte de hurtigt politiet, at de havde en lille hundehvalp ude i deres bil. Da politiet gik ud for at se til den, gjorde de et uhyggeligt fund.

Den stakkels hvalp lå på gulvet foran passagersædet og var sløv og ukontaktbar. Politiet skyndte sig at fragte den lille fyr til nærmeste dyrlæge, hvor Stacie Fowler fik opgaven med at redde den fire måneder gamle chihuahua.

Ægteparret Thomas Romero og Nina Crawford havde heroin liggende i deres bil.

- Han var ekstremt sløv, næsten i koma, og han trak næsten ikke vejret. Hans hjerterytme var meget, meget langsom, og hans kropstemperatur var virkelig lav. Han var i virkeligheden på grænsen til ikke at trække vejret, fortæller hun til lokalmediet wfaa.com.

Det har siden vist sig, at lille Lucky, som han nu er blevet døbt, havde fået poterne i noget heroin, som lå og flød i ægteparrets bil, og som han intetanende havde spist. Mængden af narkotika var alt for meget for hvalpen, og var den ikke kommet i akut behandling, var den død inden længe.

Luckys ejere Thomas Romero og Nina Crawford er siden blevet sigtet for besiddelse af narko og for at bytte rundt på prismærkerne i butikken. 

Lille Lucky har siden sin nærdødsoplevelse fået nye ejere. Romero og Crawford krævede ikke hunden tilbage, selvom de havde mulighed for det, og derfor blev overdraget til internatet Carrollton Animal Services, som siden har fundet et kærligt hjem til den.

Her bliver heldige Lucky overdraget til sin nye familie:

Pigen hedder Lacy og Lucky kunne ikke stoppe med at slikke hendes ansigt, da de mødtes første gang.

Lucky er helt på højkant igen efter den ubehagelige oplevelse og kan nu glæde sig over at have fået et sikkert og trygt hjem med masser af kærlighed.

Læs også den rystende historie: Politiet frigiver chokerende video: Derfor vil kvinden på billederne have dig til at se den.