Kæmpe havdyr fundet død ved Californiens kyst

Skrevet af Lotte Sørensen

16/10/2013

Mest læste i dag

Det var Jasmine Santana, der fandt den døde, slangeagtige havkæmpe på ni meters dybde under en snorkletur.

- Jeg har ikke mit kamera med. Der er ingen, der vil tro mig, tænkte hun.

Det fortæller hun til New York Post.

Da hun havde sikret sig, at fisken var død, greb hun fat om dens hale, og med møje og besvær fik hun slæbt den 23 meter tættere på land. Her hjalp mere end 15 personer med at hive sildekongen i land.

Læs også: Se billederne: Mystisk havmonster skyllet op på spansk strand

Jasmine Santana arbejder på Santa Catalina Marine Institute, hvor man kalder det alletiders fund.

- Vi har aldrig set så stor en fisk. Den sidste sildekonge, vi så, var tre fod (ca en meter, red.) lang, siger Mark Waddington, der er kaptajn på et af instituttets skibe.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Sildekongen kan blive helt op til 15 meter lang, men det er sjældent, at mennesker får fisken at se. Den er nemlig en dybhavsfisk, der lever op til en kilometer under havets overflade. Den flyder som regel kun op til havoverfladen, når den er død.

Se flere billeder af havkæmpen har.