Kidnapper forsøger at bortføre 7-årig pige: Men han havde ikke regnet med hendes 9-årige ven

Skrevet af Ninna Andreasen

19/06/2015

Mest læste i dag

Da en 7-årig pige og hendes 9-årige ven var på vej til skole mandag i Missouri, USA, blev deres tur pludseligt afbrudt.

En mand greb nemlig fat i pigen. Hun skreg efter hjælp, og manden forsøgte at tage hende med. Det skriver Opposing Views.

Den 9-årige dreng, Luke Larson, begyndte at løbe ned mod de to.

- Han prøvede at gribe fat i hende igen, og så indså han, at jeg var på vej, og så løb han ind i skoven, siger dagens dreng i skysovs.

Læs også: Kristoffer lam efter gymnastikulykke: Hele klassen samler ind til ny kørestol

Luke Larson fortæller, at han var oprørt og vred, fordi nogen gjorde noget ved hans veninde, som ikke var “sikkert”.

Den mistænkte er ikke blevet pågrebet endnu. Men politiet siger, at drengen gjorde det rigtige.

- Vi siger til børn, at hvis de bliver opsøgt af en fremmed eller bliver grebet fat i af en fremmed, så skal de larme og kæmpe tilbage, siger Jeff Self fra Gladstone Police Department.

Drengen selv er ikke så meget for sin ny heltetitel.

- Jeg er stolt af mig selv, men jeg ønsker ikke at blive kaldt en helt. Jeg hjalp bare, siger den 9-årige.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: