Kvinde forsøgte at begå selvmord – så opdagede politiet, hvad hun havde i et aflukket værelse

Skrevet af Kirstine Petersen

20/04/2016

Mest læste i dag

Tirsdag den 19. april rykkede tysk politi ud til en lejlighed i byen Rosenheim i Bayern.

Egentlig troede ordensmagten, at de “bare” rykkede ud til et selvmordsforsøg, hvor en 54-årig kvinde havde kastet sig ud fra anden sal. Forud for hændelsen var en foged rykket ud for at tvangsrydde kvindens lejlighed, men det blev tilsyneladende for meget for beboeren, der altså forsøgte at springe i døden.

Da politiet trådte ind i kvindens lejlighed, var den ikke bare fyldt med skrald, skidt og rod, men indeholdt også et aflukket værelse, hvor de fandt en kvinde indespærret. Det skriver det tyske medie Wochenblatt.

Ifølge politiets talsmand var den 26-årige kvindes fysiske tilstand chokerende. Der var ligeledes tale inhumane forhold i det aflåste værelse, hvor kvinden befandt sig og i hele lejligheden. Ud fra de indledende undersøgelser, tror politiet, at der er tale om den 54-årige kvindes datter. De mener, at hun har været indespærret gennem længere tid, formodentligt i flere år. Dertil kommer, at datteren muligvis har autistiske træk.

Både datteren og moderen er nu indlagt på hospitalet til observation. Moderen har svære skader efter faldet fra anden sal og kan formodentligt se frem til flere tiltaler, hvis hun kommer sig fra faldet. 

Læs også: Lægen Martin holdt kvinde fanget som sexslave i kælder: Her er dommen

 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: