Mohammed er nu det mest almindelige navn i denne skandinaviske hovedstad

Skrevet af Sol Stoffregen

28/08/2014

Mest læste i dag

Navnet "Mohammed", som typisk bliver brugt i arabiske land, stormer frem i Norge, hvor navnet nu er det mest brugte i Oslo - foran klassiske navn som Jan og Peter. Det skriver det norske nyhedsmedie NRK.

Det viser en optælling, som Jørgen Ouren fra det norske statistiske centralbyråd (Statistisk sentralbyrå) står bag. Ved at gennemgå alle drenge-/mandenavne i Oslo har Jørgen Ouren fundet ud at, at Mohammed er populært som aldrig før i den norske hovedstad.

Læs også: Tjek Danmarks mest populære navne 

Konklusionen lyder: 4801 drenge/mænd hedder Mohammad eller en variant af det til fornavn. Hermed overhaler Mohammed, som betyder prisværdig, norske navneklassikere som Jan og Per.

- Det er en vældig spændende opdagelse, siger Jørgen Ouren til NRK.     

Det er ingen nyhed, at det muslimske drengenavn Mohammed er populært i Oslo, men det er første gang, at navnet stiger helt til tops. Men der er flere varianter af det populære navn: Mohammad, Mohamed, Mohammed og Muhammad. Alle tæller med i Jørgen Ourens statistik

Læs også: Politiker langer ud efter indvandrer-forældre: Ta' nu ansvar for jeres børn!

Navnet, som kommer af Islams store profet, der modtager en åbenbaring fra Gud, er meget almindeligt blandt minoriteter i Oslo, og der er især tradition for, at man i arabiske lande kalder sin førstfødte søn for Mohammed. 

Professor og underviser i arabisk ved Universitetet i Oslo, Gunvor Mejdell, har følgende forklaring på navnets popularitet:

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information   

- Muhammed er det store idol. Han er et forbillede for rigtig livsførelse, den mest ærlige, den mest ophøjede, den mest generøse og mest retfærdige blandt alle mennesker. I islam er det meget almindeligt at opkalde børn efter drengen Mohammed, siger hun til NRK.
 
Der findes ingen statistik på antallet af muslimer i Oslo, og derfor vides det ikke, hvor stor en andel af muslimske hankønsvæsener, der hedder Mohammed.