Mystisk indbrud: Dukker og bamser sad til bords

Skrevet af Sara Christiansen

10/10/2012

Dagens topnyheder

 

Efter at have været væk i dagens løb, kom den 43-årige kvinde hjem til noget af et syn på sin bopæl på Henriks Allé i Kalundborg.

Ubudne gæster havde trængt ind i hendes hjem, men i stedet for at have stjålet værdigenstande, som normale indbrudstyve ville gøre, var det en helt andet motiv de havde haft med indbruddet.

Kvindens stuebord var blevet dækket op med fem kuverter til suppe, og rundt på pladserne var der blevet anbragt dukker og bamser som "gæster".

Forundret over "indbruddet" troede kvinden i første omgang at det var en spøg, men da hverken familie eller naboer kendte noget til opdækningen, valgte kvinden i sidste ende at kontakte Midt-og Vestsjællands politi.

Kvinden havde dog glemt at låse en af dørene i sin bopæl da hun gik, men der var ikke blevet stjålet noget. Hun havde kun haft besøg af en tyv med humor.