Otteårig med hjerte af guld: Samler ind til fattige skolekammeraters frokost

Skrevet af Sol Stoffregen

06/03/2014

Dagens topnyheder

Det gjorde stort indtryk på 3. klasseeleven Cayden Taipalus fra Michigan, da han så en af sine klassekammerater blive ked af det, da skolens cafeteria afviste at give ham frokost, fordi hans frokost-konto var tom. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie Dailymail.com.

LÆS OGSÅ: Sød video: Lille baneløber charmer de brasilianske stjerner

Den oplevelse fik otte-årige Clayden til at starte en crowdfunding-indsamling, som skal dække lavindkomstfamiliers ubetalte frokostregninger i Livingston County i Michigan. Han ville sikre, at alle børn kan få varm frokost på skolen hver dag.

- En lille ting kan vise at blive en stor ting, siger den livskloge otte-årige Clayden, som kickstartede indsamlingen ved at samle flasker og dåser og opfordre familie og venner til at donere, til Dailymail.com.

LÆS OGSÅ: Indsamling: Naturlig barbie-dukke kan blive til virkelighed

Clayden, som startede indsamlingen "Pay it forward: No Kid Goes Hungry" med sin mor for to uger siden, har indtil videre brugt ca. 38.000 kroner af de donerede penge til at købe frokost til 300 studerende i Livingston County. Og der er også blevet sørget for mad fremover til eleverne.

Samlet set havde Clayden indsamlet ca. 95.500 kroner, og han nærmer sig hastigt målet på knap 110.000 kroner.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Aldrig i min vildeste drøm havde jeg troet, at dette ville ske. Han (Clayden red.) er bare en lille, lokal dreng, der prøver at gøre noget godt, siger Claydens mor, Amber Melke-Peters til Today.com.

Indsamlingen løber indtil den 28. marts.