Stjålen skildpadde leder politiet på sporet af eftersøgt, voldelig pædofil

Skrevet af Ninna Andreasen

14/08/2015

Mest læste i dag

Det er ikke hver dag, at en simpel historie om et forsvundet kæledyr leder til anholdelsen af en formodet, voldelig pædofil.

Stacey Swayze-Krampota fra Texas var dybt ulykkelig, da hendes femårige skildpadde Gracie forsvandt sporløst.

Hun satte skilte op over hele byen, hvor hun bad folk give den tilbage til hende, hvis de fandt dem. Det rapporterer KPRC2.

Da hun endelig modtog et anonymt tip, var det fra en mand, der over telefonen sagde, at han holdt skildpadden som gidsel og ville have 1000 dollars for at give den tilbage igen.

Stacey Swayze-Krampota holdt kontakten med manden over næsten tre uger. Herefter konfronterede hun ham ved hjemmet sammen med politibetjente.

Læs også: Mand skriver selvmordsbrev og gør klar til at ende livet, da hans hund gør noget usædvanligt

De fandt skildpadden i en pose i et skab.

I samme ombæring tjekkede betjentene mandens nummerplader og fandt ud af, at han var eftersøgt for et voldeligt, seksuelt overfald på et barn. Han blev arresteret, og skildpadden blev befriet.

- Hun liver op nu. Jeg tager hende med ind (til dyrlægen, red.) for at blive tjekket. Hun har det bedre. Jeg er bare glad for at se hende, siger den glade skildpaddeejer.

Se videoen nedenfor.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: