Svanemor og hendes unge kæmper for livet, efter de blev skudt med en armbrøst

Skrevet af Ane Sørensen

18/01/2018
Foto: South Essex Wildlife Hospital
Foto: South Essex Wildlife Hospital
To svaner måtte bringes på et internat i England og behandles akut, da de blev fundet med pile fra en armbrøst, der var gået gennem deres hals og mund.

Mest læste i dag

En forbipasserende fandt for nylig to svaner, der var kommet alvorligt til skade i Essex i det østlige England.

De store fugle var begge blevet skudt med en armbrøst. Den voksne svane var skudt i halsen, mens dens unge var blevet skudt gennem munden.

Det skriver britiske Metro.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: South Essex Wildlife Hospital

Foto: South Essex Wildlife Hospital

Personen som fandt svanerne, ringede til dyreorganisationen RSPCA, som kom de sårede dyr til undsætning. Det tog dem tre timer at redde svanerne op af floden og bringe dem til internatet South Essex Wildlife Centre.

Her blev svanerne akut behandlet for deres svære skader og må blive i nogle uger, til de forhåbentlig har det så godt, at de igen kan blive sluppet løs i naturen.

Stifter af South Essex Wildlife Trust Sue Schwar var med under redningsaktionen:

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: South Essex Wildlife Hospital

Foto: South Essex Wildlife Hospital

Foto: South Essex Wildlife Hospital

- Det er rystende, at mennesker vil gøre sådan noget for sjov. Armbrøstpilen er lavet af plastik med en metalspids, så de er lavet sådan, at de nemt kan slå et dyr ihjel, siger Sue Schwar til Metro og tilføjer:

- De var meget, meget heldige med den måde, som pilen var gået gennem dem på. Hvis den var blevet flyttet millimeter, kunne de være blevet dræbt eller lammet.

En del af behandligen er at give svanerne antibiotika for at bekæmpe deres infektion. Men ifølge dyrlæge Tom Linsel, som behandlede svanerne, er infektion ganske alvorlig:

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: South Essex Wildlife Hospital

Foto: South Essex Wildlife Hospital

- Vi er nødt til at vente og se, hvor slem infektionen er. Vi ved ikke, hvordan udfaldet bliver, fordi det desværre er meget dybt i kroppen - det var bare for dybt, siger Tom Linsel til Metro.

Lige herunder kan du se en video, hvor pilen bliver fjernet fra svanens hals. Svanen var bedøvet under indgrebet.