Teenager lider grusom død under sin første dag på jobbet

Skrevet af Ninna Andreasen

09/12/2015

Dagens topnyheder

En teenager blev dræbt på sin første arbejdsdag, efter han blev trukket ind i en flishakker.

Den 19-årige Mason Scott Cox blev fundet inde i maskinen. Han havde angiveligt forsøgt at sparke en gren ind i maskinen, men blev selv trukket ind. Det skriver The Independent

Politiet formoder, at der er tale om et uheld. Den unge mand havde netop begyndt sit job i lørdags. Her var han i gang med at rydde en have i King’s Mountain, da ulykken skete.

Hans mor, Debra Sisk, blev interviewet til den lokale tv-station WBTV i mandags.

- Jeg begyndte bare at skrige, da jeg fandt ud af, hvordan han døde. Det er slemt nok, at han er væk, sagde hun.

Ifølge firmaets ejer, John Crawford, arbejdede Mason Scott Cox sammen med to erfarne ansatte.

Læs også: To tiltalt: Mand kogt levende sammen med 5500 kilo tun

- Maskinen må have fanget et stykke af hans tøj og hevet ham ind i hakkeren. Jeg har været i branchen i 26 år. Jeg har kun haft én anden ulykke, hvor en person blev skadet, siger han.

Virksomheden har midlertidigt stoppet sine aktiviteter på grund af ulykken.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: